Min første modelbane, eller forsøg på at bygge en modelbane, gik jeg i gang med stor gå-på mod for nok snart 7 år siden, men måske lidt forhastet for jeg havde jo ikke givet mig tid til at sætte mig ned og lave det der bare ligner en plan. En fejl som nok de fleste mindst én gang har prøvet i deres karriere som modelbygger, for man vil jo så gerne hurtigt have noget op at køre på skinner.Det hele var jo oppe i hovedet så hvad skulle jeg med en plan, det var jo sjovt det her.Uger gik, månederne gik og humøret var højt, men små irriterende ting begyndte så småt at dukke op. Det er så her man begynder at bryde lidt ned og bygge om for der opstod løbende problemer med stigninger, skinner der ikke stødte helt sammen, kurver der ikke passede helt eller slet ikke.Ombygningerne begyndte faktisk at tage lidt overhånd og der var på et tidspunkt mere ombyg end nybyg og løsningerne var ikke altid helt tilfredsstillende.I sidste ende blev resultatet dog acceptabelt med en bane der kunne køres på. Nogle strækninger syntes en anelse for stejle, men det var jo kun til op- og nedkørsel til ‘niveauerne og skulle heldigvis være skjulte. Stigningerne var dog testet og der kunne godt trækkes en togstamme op på omkring halvanden meter hvilket var rigeligt til den størrelse bane.Banen var egentlig fin nok at køre på, men det kom jo hurtigt for tankerne … hvordan skulle det styres. Jeg havde jo bare bygget der ud af fordi det var sjovt, men havde ikke skævet så meget til styringen andet end jeg jo bare skulle køre med tog. Det eneste jeg havde lidt styr på var den skjulte banegård i nederste niveau. Der havde jeg givet mig tid til at bygge min egen kontrolpult til manuel stryring af skiftespor og tilbagemeldinger for optagede spor. En yderst sjov opgave. Ud over kontrolpulten, fik jeg også bygget en lille PC som min Märklin CS3 blev forbundet til og med en touchskærm.Da jeg langt om længe kunne sætte mig lidt mere grundigt ind i det digitale, kunne jeg godt se at det nok ikke kom til at fungere efter hensigten og at meget skulle laves om. Da muligheden så kom for at bygge i det store kælderrum gik jeg lidt tid for at overveje hvad jeg skulle gøre med min eksisterende bane og til sidst tog jeg min endelig beslutning … banen skal brydes ned. Der var flest argumenter for en nedtagning end imod.Det har været sjovt at bygge den første bane, men i allerhøjeste grad også lærerigt. Så hvis du sidder og har kløe i fingrene for at komme i gang med en modelbane, så lad for gud skyld endenlig være med at forhaste dig. Giv dig god tid til at finde ud af hvad du vil med din bane, om du vil køre med bestemte epoker, dansk eller udenlandsk eller bare efter fri fantasi, så sæt dig godt ind i tingene og hvad du har at plads at gøre godt med og ikke mindst … brug en del tid på at lave din sporplan. Der findes gode programmer som bl.a SCARM som ikke er så dyr og den lidt dyrere WinTrack. Jeg selv bruger WinTrack, da jeg synes den er mere nøjagtig og har lidt flere features.
Min første modelbane, eller forsøg på at bygge en modelbane, gik jeg i gang med stor gå-på mod for nok snart 7 år siden, men måske lidt forhastet for jeg havde jo ikke givet mig tid til at sætte mig ned og lave det der bare ligner en plan. En fejl som nok de fleste mindst én gang har prøvet i deres karriere som modelbygger, for man vil jo så gerne hurtigt have noget op at køre på skinner.Det hele var jo oppe i hovedet så hvad skulle jeg med en plan, det var jo sjovt det her.Uger gik, månederne gik og humøret var højt, men små irriterende ting begyndte så småt at dukke op. Det er så her man begynder at bryde lidt ned og bygge om for der opstod løbende problemer med stigninger, skinner der ikke stødte helt sammen, kurver der ikke passede helt eller slet ikke.Ombygningerne begyndte faktisk at tage lidt overhånd og der var på et tidspunkt mere ombyg end nybyg og løsningerne var ikke altid helt tilfredsstillende.I sidste ende blev resultatet dog acceptabelt med en bane der kunne køres på. Nogle strækninger var en anelse for stejle, men det var kun til op- og nedkørsel til niveauerne og skulle heldigvis være skjulte. Stigningerne var dog testet og der kunne godt trækkes en togstamme op på omkring halvanden meter hvilket var rigeligt til den størrelse bane.Banen var egentlig fin nok at køre på, men det kom jo hurtigt for tankerne … hvordan skulle det styres. Jeg havde jo bare bygget der ud af fordi det var sjovt, men havde ikke skævet så meget til styringen andet end jeg jo bare skulle køre med tog. Det eneste jeg havde lidt styr på var den skjulte banegård i nederste niveau. Der havde jeg givet mig tid til at bygge min egen kontrolpult til manuel stryring af skiftespor og tilbagemeldinger for optagede spor. En yderst sjov opgave. Ud over kontrolpulten, fik jeg også bygget en lille PC som min Märklin CS3 blev forbundet til og med en touchskærm.Da jeg langt om længe kunne sætte mig lidt mere grundigt ind i det digitale, kunne jeg godt se at det nok ikke kom til at fungere efter hensigten og at meget skulle laves om. Da muligheden så kom for at bygge i det store kælderrum gik jeg lidt tid for at overveje hvad jeg skulle gøre med min eksisterende bane og til sidst tog jeg min endelig beslutning … banen skal brydes ned. Der var flest argumenter for en nedtagning end imod.Det har været sjovt at bygge den første bane, men i allerhøjeste grad også lærerigt. Så hvis du sidder og har kløe i fingrene for at komme i gang med en modelbane, så lad for gud skyld endenlig være med at forhaste dig. Giv dig god tid til at finde ud af hvad du vil med din bane, om du vil køre med bestemte epoker, dansk eller udenlandsk eller bare efter fri fantasi, så sæt dig godt ind i tingene og hvad du har at plads at gøre godt med og ikke mindst … brug en del tid på at lave din sporplan. Der findes gode programmer som bl.a SCARM som ikke er så dyr og i den lidt dyrere ende WinTrack. Jeg selv bruger WinTrack, da jeg synes den er mere nøjagtig og har lidt flere features.